oversætteren

Hvor var han blevet af?

Hvid hårpisk, sorte Prada solbriller og alt for stramtsiddende lædertøj på den aldrende krop. Altid det samme outfit. R kaldte ham oversætteren, efter at en ven havde fortalt, at han som ung besatte huse og nu oversatte bøger fra fransk. Kun de store tænkere.

Alt efter tidspunktet, ville oversætteren enten sidde på den lokale café og skrive eller stå med en øl i hånden på værtshuset længere nede af gaden. Altid med det samme forpinte udtryk.

R havde aldrig hørt oversætteren tale med et andet menneske.