brevet

R var kun sytten, da han fandt farens efterladte ord. Næsten fire årtier senere var papiret gulnet og sprødt. Overfladen ru, let støvet. Blyantstregen næsten visket bort.

Når jeg griber din hånd.
Som en blomst der bryder jord.
Når jeg lader tankerne forlade kroppen.
For at lytte til din verdens evighed.
Når dit ukendte endelig finder ro i mit væsen.
Kan jeg give.
Uden at give op.
Kan jeg forbinde.
Uden at forlade.
Kan jeg genkende.
Uden navn.
Kan jeg leve og dø.
Betingelsesløst.
Med hvert enestående åndedrag.
Vi deler.