menneskebørn

En stund
efter R vågner
gennemsvedt
og åbner vinduet
på klem
til hverdagen,
har han glemt,
der engang
fandtes mennesker
som hende.
At hun slog øjnene op
i samme seng
fra et dybere åndedrag,
og hver morgen
ville spørge
“Trækker du vejret?”
“Hvad føler du?”
Blot for at værne
om hans stilhed.

Kort efter
rammes R
af varmen,
larmen fra gaden,
hvor en mand
iklædt kæmpe pels
og røde solbriller
med spejl
hopper ud
foran bilerne
mens han skriger
“Hvor mange gange
skal jeg dø?”