når vi græder alene

R vågnede til lyden af angst. En hjerteskærende hulken. Halvt i et mareridt og halvt i frihedens mørke. Først vidste han ikke, om lyden kom inde fra lejligheden eller fra naboen.

Efter en stund blev R i tvivl om det var gråden eller grådens efterklang han kunne høre.

Måske findes der en mening, når vi er ladt alene, uden ord, overvældet af vores egen fejlbarlighed, der er langt større end det enkelte menneskes sandhed. En mening, der blot ønsker at undersøge, hvordan vi hører til.