spejlet

Det eneste R så i spejlet var en skygge. Hverken ham selv eller én han kendte. En langstrakt refleksion af fravær. Hårets grå toner, ansigtets dybe linjer, øjnenes sørgmodige ro vidnede om en tid, der havde samlet sig i ham. Den form for endelighed, der kan få os til at slå blikket ned for evigt.

Klemt fast mellem glas og ramme, nederst i højre hjørne, sad postkortet fra Perpignan. Hun havde sendt det, dengang de var unge.

På kortet stod: “Hvis du ikke ser dig selv, ser du ikke verden.”