skjorterne

R havde glemt, hvorfor han var stoppet med at stryge sine skjorter. Måske var det pandemien. Måske var han blevet et nyt menneske. Måske gik han bare ikke længere med formelle skjorter.

Netop på denne søndag havde R slået strygebrættet op og nænsomt spredt alle de hvide og blå skjorter ud over stuegulvet.

Langsomt gik det op for R, at hans hukommelse sad i hænderne. At de dele af os selv, vi fortrænger, måske allerede er indlejret i verdens krop.