LIVSRO (DEL VI)
tilhører
tilblivelsen
af andre
tilhører
efterladte spor
tilhører
vi alle
hører til
tilhører
en vildtvoksende revolution
drømmen
om vidtstrakte landskaber
tilhører
den sidste vilje
de dødeliges kamp
for at tilbageerobre
udødelighedens
ødelagte territorier
tilhører
klassen
der bærer
verdenssjælens hvælving
på sine skuldre
at hverken du
eller jeg
tror
livsroen
skal findes
på fremmede planeter
—
dæmper
pulsen
i verden
dæmper
mørkets
hvilen
dæmper
rytmen
af nattogets
højhastighed
dæmper
vores ubegribelige
afstande
over svellernes
fjerne destination
dæmper
lyden
af synkrone åndedræt
smerten
over den fælles forbitrelse
dagens bevægelser
efterlod
dæmper
forventningen
måske
hvis du vågner
tidligt
vil alt
jeg er
ønsker at blive
endnu ikke har erkendt
fylde
denne kupé
—
iagttager
dagene
iagttager
skumringen
iagttager
ahorntræets ro
løvfaldets
gule
orange
røde
dyb
iagttager
for at forbindes
ikke for at forstå
iagttager
til det sidste
gentagelserne
der toner frem
for at hylde
livets gang
iagttager
hvordan
min taknemmelighed
vokser
at du stadigvæk
kan forme
den smukkeste silhuet
i grænselandet
mellem verdens lys
og egen skygge
—
lytter
ufortrødent
lytter
længe
lytter
til blomsterne
blåhat
hjulkrone
rødkløver
kornblomst
morgenfrue
lytter
til sider
der vendes
i en bog
lytter
til vores hviskende
skrøbelighed
genfinde
sin medfødte
ro
blandt andre
hjemmehørende
arter
lytter
til lyden
af dine lyde
hvis jeg blot
kunne ældes
her
i udkanten
af galaksen
i vildnisset
hvor birketræerne
gror
—
indser
sent
gentagelsernes
effekt
indser
livsroens
ophobning
indser
længslen
har en årsag
indser
sneens iskrystaller
både kan være
og forgå
indser
verdenssorgens greb
om menneskets vrede
kan løsne sig
i den kolde luft
indser
selv kærligheden
er afhængig
af uoverkommelige
afstande
at alt
dit sitrende væsen
berører
vil bestå
uden for mine hænders
rækkevidde
—
eftersmager
læber
eftersmager
ord
eftersmager
et indre
sød
sur
salt
bitter
umami
eftersmager
sprogets
sanselige skelnen
mellem liv
og død
eftersmager
vores hemmelighedstilstande
fremtidige verdener
som kan vokse vildt
der kan ånde frit
eftersmager
nysgerrigheden
i din søgende
stemme
mærker
den viser vej
til stedet
hvor jeg måske
er i stand
til at elske
—
berører
udmattelsen
mellem pulsslag
berører
vores eftertid
berører
troen
på en åbenbaring
berører
det lysvågne daggry
og de nøgne
træer
berører
forsigtigt væsentligheden
at selv
den mindste skælven
kan være
hele livet værd
berører
er nok det
af mine ord
som bedst
trækker vejret
gennem verdens krop
der mest
nøjagtigt
gengiver
din forunderlige
form
—
kærtegner
årene
mellem os
kærtegner
afskedens begyndelse
kærtegner
glemslen
ind
i minderne
kærtegner
at vi hverken
er forkerte
eller særlige
kærtegner
det hvileløse
at verden
ikke fylder nok
i os
ind
i overlevelsen
kærtegner
en evig gentagelse
ind
i øjeblikket
mine hænders
håb
på kroppens
sorg
svøber
din iboende
ængstelighed
i fornemmelser
for altid
—
eksisterer
grænseløst
i kosmos
eksisterer
i bevægelser
eksisterer
i kunsten
i kærligheden
eksisterer
i Fibonacci-tallene
i den måde
solsikker
vender
eksisterer
uden frygt
ikke fordi vi er ens
men fordi vi er forskellige
eksisterer
i mine ord
i visheden
at du aldrig
vil være alene
at der allerede
findes
en indgroet
livsro
i verden
