skyer

Mellemgangen i toget fra Barcelona til Montpellier var fyldt med røg og larm. R så hende straks, da hun trådte ud af kupéen. Han fastholdt hendes blik, mens de mørke øjne og den spinkle krop gled gennem menneskevrimlen.

“Har du ild?” spurgte hun på fransk da de stod helt tæt.

Lidt efter slog hun over i engelsk, med blikket fæstnet mod horisonten: “Skyerne er som kærligheden. I øjeblikket hviler de på himlen, men hvis du tør betragte deres bevægelse længe nok, indser du, at skyerne er ustoppelige i deres skaben af hidtil usete landskaber.”